Skolerne i aktion for Vietnam
1968 feb.; Skolerne i aktion for Vietnam
"Operation Vietnam" er også for Jyderup og omegns vedkommende i fuld gang. Røde Kors indsamlingen har man indtil nu givet godt 2000 kroner, og der er givet tilladelse til at indsamlingen fortsætter ugen ud.
Skolerne med
Realskolen og Kollegiet har tænkt sig at samle penge efter samme system som spejdernes system "Raske børn hjælper syge børn"
(Rettet indkøb, rydde op, bilvask, opvask, gade fejning, måske sortering af et eller andet, lektielæsning med mindre børn og ærinder af alle slags, eller hvad "kunderne" selv ønsker udrettet. Betalingen bestemmer "kunderne" og udøverne skal intet have til deres egen lomme.
Børnene er ivrigt efter at komme til at udrettet noget og man glæder både dem og sig selv ved at give dem et job, samtidig med at det tjener det vigtigste af alle formål, at hjælpe medmennesker i nød.
Denne sidstnævnte aktion gælder for et tidsrum til omkring 1. april, en frist som også kommuneskolen har1

1968 sep.; Raske børn hjælper syge -!
Har De brug for bistand til et eller andet, byærinder, havearbejde, bilvask, oprydning i pulterkamre, kælder, garage eller lignende steder, skopudsning, frugtplukning osv. så send bud efter en spejder - og yd et bidrag - ikke som betaling for hjælpen - men til spedalskhedsforebyggelse og -heldbredselse blandt børn i Indien, socialt og sygdomsbekæmpende arbejde i Grønland, "Red Barnet" aktioner overalt, hvor institutioner har virke.
Lyder det for lidt med 5 kr. i bidrag til så megen nød, da har man lov at betale mere.
Spejderorganisationernes operation: "Raske børn hjælper syge børn" gav alene sidste år 655.000 kr. i Danmark2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 23. feb. 1968, side 6; Skolerne i aktion for Vietnam
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 17. sep. 1968, side 6; Raske børn hjælper syge -!
Note:

Sidst opdateret 17. februar 2015
©Jyderup Realskole